Rosmarinens historie
Navnet “Rosmarin” kommer fra det latinske ros marinus, der betyder “havets rose”. Kviste af rosmarin blev, i det gamle ægypten, brændt som rituel røgelse i faraoernes grave, til minde om deres tidligere liv.
Planten havde ry for at bringe lykke og for at beskytte mod onde ånder og heksekunster. Man tillagde med andre ord rosmarinen stor kraft. I 1597 skrev William Langham: ” Kog megen rosmarin, og tag bad deri, så at du bliver stærk, livlig, glad og ungdommelig”.
De gamle grækere og romere betragtede rosmarinen som et helligt symbol på loyalitet, død og erindring. Når en hellig pagt blev indgået, som f.eks ved bryllupper, bar man kranse af rosmarin og hængte planten op som guirlander. Dette symboliserede tillid og varighed. Traditionen fortsatte gennem århundrede, hvor velstående familier gav gæster forgyldte rosmarinkviste – et tegn på venskab og kærlighed.
Planten stammer fra middelhavslandende, men gror nu over hele Europa, Nordafrika, mellemøsten og Californien. Rosmarinen er en flerårig busk, der kan blive op til 180 cm høj.
Ifølge aromaterapeuter er olien virksom ved følgende tilstande i:
Psyken: Koncentrationsbesvær – Nervøs svækkelse – Dårlig hukommelse – Sløvhed – Svagelighed – Forvirring – Tvivl på egne handlinger – Apati – Tungsind – Lavt selvværd – Overdreven tankevirksomhed – Manglende selvtillid – Giver vitalitet – Styrker individualiteten – Øger tillid og moral – Blødgør ånden – Forstærker den spirituelle kærlighed – Fremmer heltemodighed – Opkvikkende.
Kroppen: Dårligt hjerte – Lavt blodtryk – Kolde hænder og fødder – Muskelstivhed – Muskelsmerte – Muskelkrampe – Gigt – Slimrig hoste – Bronkitis – Fordøjelsesbesvær – Luft i maven – Tømmermænd – Uregelmæssig menstruation – Cellulitis – Hårtab – Hårstyrkende – Skæl – Åreknuder – Hudrensende – Forstuvning – God før og efter sportsudøvelse.
Duftmæssigt kan Rosmarin med fordel blandes med:
Appelsin – Cedertræ – Eukalyptus – Fyr – Grape – Isop – Myrra – Neroli – Palmarosa – Pebermynte – Sandeltræ
