Neroli

Nerolis historie

Neroli menes at være opkaldt efter prinsessen af Neroli (nær Rom), Anna Maria de la Tremoille. Hun indførte olien i det 17. århundrede, og brugte duften overalt – på brevpapir, handsker og tørklæder.

Olien blev også brugt som duft af de prostituerede i Madrid, så man kunne kende dem på deres aroma. Mere uskyldigt blev blomsterne båret som brudens hovedpryd og i brudebuketter. Olien er en af de bedste til at stabilisere og berolige hjerte og sind.

Neroli eller orangeblomst udvindes af de duftende hvide blomster fra det bitre appelsintræ, der kan blive op til 10 meter højt. Oprindelig er dette træ fra Sydøstasien, hvorfra det spredtes til Indien og Persien. I dag gror træet i middelhavslandene, Californien og Sydamerika.

Planten producerer flere æteriske olier nemlig neroli fra blomsterne, petitgrain fra blade og kviste og bitter orangeolie fra frugtens skal.

 

Ifølge aromaterapeuter er neroli-olien virksom ved følgende tilstande i:

Psyken: Uro – Træthed – Overbelastning af sindet – Hysteri – Chok – Anoreksi – Opløfter ånden – Beroliger hjerte og sind – Rastløshed – Mentale og følelsesmæssige spændinger – Nervøs depression – Kroniske og akutte angstanfald – God til personer med ustabile følelser, der har let til ophidselse – Forløser undertrykte følelser – Forener det bevidste med det ubevidste – Sensuel og spirituel på samme tid – God til somatiske kramper og spændinger, der skyldes fortrængning.

Kroppen: For højt blodtryk – Fordøjelsesbesvær – Hjertebanken – Åreknuder – Tab af stemme – Fremmer vækst af nye hudceller – Styrker nervesystemet – God til alle hudtyper.

Duftmæssigt kan Neroli med fordel blandes med:

Benzoe – Jasmin- Geranium – Mandarin – Appelsin – Grape – Lime – Citron – Lavendel – Rosmarin – Ylang ylang – Bergamot – Myrra – Rose – Sandeltræ

Aroma: Varm, fyldig, bittersød, orange og blomsteragtig.
Indeholder: a-pinene, camphene, b-pinene, a-terpinene, nerol, neryl acetate, farnesol, geraniol, linalool, nerolidol, linalyl acetate, methyl anthranilate og indole.
Husk altid at konsultere din læge ved fysiske eller psykiske symptomer. Aromaterapi skal ikke erstatte et lægebesøg, men blot være et supplement til en ansvarlig behandling.