Pebermyntes historie
Pebermynteolie blev brugt så tidligt som i det 14. århundrede for at gøre tænderne hvide og for at skjule lugten af tobak. Navnet menes at stamme fra den græske myte om Minthe – nymfen, der var efterstræbt af Pluton, og som den jaloux Persefone forvandlede til en sødlig duftende urt.
Andre kilder mener, at Mentha stammer fra det latinske Mente, der betyder “tanke”. Olien stimulerer nerver og hjerne samtidig med, at den modvirker infektioner.
De gamle ægyptere brugte pebermynte som rituel parfume, og den var en af ingredienserne i den hellige røgelse, der kaldes kyphi. Det kan man læse i hieroglyffer i Edfu templet.
Den flerårige plante har sin oprindelse i middelhavslandene og det vestlige Asien, men dyrkes nu over hele kloden, hvor klimaet er tempereret. I det gamle Grækenland og Rom blev pebermynte brugt som aroma i badevandet og i pulverform i sengene.
Ifølge aromaterapeuter er olien virksom ved følgende tilstande i:
Psyken: ChokNervøsitet – Mental træthed – Forbedrer koncentrationen – Hjælper med optagelse af nye ideer – Bringer følelsesmæssig tolerance – Opløfter ånden – Bringer profetiske drømme.
Kroppen: Betændelse i huden – Forkølelse – Influenza med høj feber, ondt i halsen og hovedpine – Vejrtrækningsproblemer – Bronkitis – Svag fordøjelse – Kvalme – Udspilet mave – Luft i maven – Diarre – Dårlige ånde – Halsbrand – Køresyge – Mavekrampe – Mavesmerter – Opkastning – Tømmermænd – Hormonelle hedeture – Uregelmæssig menstruation – For megen mavesyre – Bihulebetændelse – Halsbetændelse – Hjertestyrkende – Hæmorrider – Åreknuder – Snue – God for muskler før og efter sport.
Duftmæssigt kan Pebermynte med fordel blandes med:
Bergamot – Cedertræ – Eukalyptus – Citron – Lime – Mandarin – Fyr – Rosmarin – Timian
