Kardemomme

Kardemommens historie

I 1700-tallets England kaldte urtemedicineren Willliam Cole kardemomme for “frøet over alle frø”. Den har været brugt til en lang række formål, herunder styrkelse af hukommelsen. I Østen er frøene også blevet brugt som elskovsmiddel.

Kardemomme har været flittigt brugt gennem 3000 år, både i den kinesiske medicin og i ayurveda (traditionel indisk medicin).

Den blev importeret til Grækenland i 4. århundrede f. kr., og blev siden brugt af græske læger, bl.a. af Hippokrates – den vestlige medicins fader.

Kardemomme stammer oprindeligt fra Sri Lanka og det sydlige Indien, hvor den gror i fugtige skove og på klippesider i en højde fra 750 til 1500 meter over havets overflade. Planten er strålignende med aflange blade og små gule blomster med lilla læber. Frugterne er bleggule med rødbrune frø. Det er kardemommens frø, man udvinder den æteriske olie af.

Ifølge aromaterapeuter er karde-mommeolien virksom ved følgende tilstande i:

Psyken: Anoreksi – Dårlig koncentration – God ved rekonvalescens – Psykisk svagelighed – Træthed – Udmattelse – Bekymring – Overdreven tankevirksomhed – For megen ansvarsfølelse – Ubeslutsomhed – Genopbygger livsglæde.

Kroppen: Dårlig ånde – Halsbrand – Kolik – Køresyge – Luft i maven – Oppustethed – Bronkitis – Influenza – Snue efter influenza – Muskelkramper – Smerter i mavemuskler – Fordøjelsesproblemer – Hikke – Sløvhed – Appetitløshed – Løs afføring – Hjertestyrkende.

Duftmæssigt kan Kardemomme med fordel blandes med:

Rose – Bergamot – Appelsin – Cedertræ – Cypres – Frankincense – Grape

Aroma: Varm, stærk, sødlig, balsamisk og let kamferagtig.
Indeholder: a-pinene, sabinene, b-pinene, myrcene, limonene, a-phellandrene, 1,8-cineole, p-cymene, terpinolene, y-terpinene, linalool, terpinen-4-oil, linalyl acetate, a-terpineol, citronellol, nerol, a-terpineol acetate, geraniol, methyl eugenol og trans-nerolidol.
Husk altid at konsultere din læge ved fysiske eller psykiske symptomer. Aromaterapi skal ikke erstatte et lægebesøg, men blot være et supplement til en ansvarlig behandling.