Bergamottens historie
Bergamot-olie udvindes ved koldpresning af de små bergamotfrugters skal. Træet siges at være importeret fra De Canariske Øer til Spanien af Christopher Colombus, men det er stadig usikkert, hvor den stammer fra.
Olien var et vigtigt middel i den europæiske folkemedicin i det 16. århundrede, hvor den blev brugt som et antiseptisk og feberstillende middel. På Napoleons tid var den specielt populær som parfume, og blev en hovedingrediens i det klassiske toiletvand eau de cologne.
Bergamot-olie er befordrende for forløsning af undertrykte følelser, og kan være medvirkende til at omdirigere nervøse energier hen imod genopdagelsen af spontanitet og optimisme. Den hjælper med at slappe af og give slip.
Ifølge aromaterapeuter er bergamotolien virksom ved følgende tilstande i:
Psyken: Åbner hjertet – Bekymring – Depression – Humørsvingninger – Irritation – Manglende selvtillid – Modvirker for megen sensitivitet over for andre mennesker – Psykisk udmattelse.
Kroppen: Kvalme – Manglende appetit – Nervøs mave – Blærebetændelse – Klimakterium – Urinvejsinfektioner – Luftrensende – For højt blodtryk.
Duftmæssigt kan Bergamot blandes med de fleste andre æteriske olier, men er især populær med:
Neroli – Lavendel – Cypres – Enebær – Fennikel – Frankincense – Geranium – Ingefær – Jasmin – Kamille – Kardemomme – Koriander – Mandarin – Palmarosa – Patchouli – Pebermynte – Rose – Timian – Vanilla.
Aroma: Sød og frugtagtig, frisk citronduft, grøn og let blomsteragtig.
Indeholder: Limonene, nerol, linalyl acetate, linalool, terpinene.
Sikkerhed: Undgå direkte sollys eller solarie i op til 12 timer efter påføring af fortyndet Bergamot, da olien øger hudens lysfølsom-hed.
Husk altid at konsultere din læge ved fysiske eller psykiske symptomer. Aromaterapi skal ikke erstatte et lægebesøg, men blot være et supplement til en ansvarlig behandling.