Palmarosas historie
Palmarosa har en fremtrædende plads i den indiske Materia Medica, og anbefales ved bl.a. nervesmerter og feber.
Den vilde urt Palmarosa har lange slanke stilke og duftende græsagtige blade og blomster. Dens blomster ændrer farve, mens planten udvikles. Palmarosa kan blive op til tre meter høj, og den tilhører slægten cymbopogon, som også omfatter citrongræs og citronelle.
Planten hører oprindelig hjemme i Indien, men dyrkes nu også i Brasilien, Madagaskar og Comorerne. I det 18. århundrede blev dens æteriske olie brugt til fortynding af rosenolie.
I dag bruges olien som aroma i sæbe, parfume, kosmetik og sågar tobak.
Ifølge aromaterapeuter er palmarose-olien virksom ved følgende tilstande i:
Psyken: Rastløshed – Søvnløshed – Angst – Spænding – Udmattelse – Bibringer følelsen af bevægelse og indhold i livet – Tryghedsgivende – Beroligende – Nedtrykthed – God til usikre og nervøse personer, der ikke bryder sig om forandring, og som er afhængige af nærhed med de nærmeste – Til personer, der har tendens til at være omklamrende, besættende, jaloux, og som har svært ved at give slip på mennesker, de holder af.
Kroppen: Lumbago – Iskias – Gigt – Feber – Fordøjelsesbesvær – Hårtab – Hudproblemer – Eksem – Psoriasis – Helvedesild – Svamp – Underlivsinfektion – Urinvejsinfektion – Hjertebanken – Pms – Acne – Sprængteblodkar – Hjertestyrkende – Ledbetændelse – Bihulebetændelse – Bronkitis – Fugter og nærer huden.
Duftmæssigt kan Palmarosa med fordel blandes med:
Geranium – Rosmarin – Bergamot – Lime – Ylang ylang