Geranium

Geraniums historie

Det var den franske kemiker Recluz, der i 1819 destillerede geraniumblade for første gang. Siden har den været en vigtig ingrediens i parfume. Den italienske læge Rovesti brugte olien som behandling mod angsttilfælde.

Geraniums eksotiske og blomsteragtige aroma gør den til et velkendt elskovsfremmende middel. Den nærer både intellektets feminine kreativitet og den rolige vilje. Det gør den god til perfektionistiske arbejdsnarkomaner, som har glemt sin intuition, fantasi og følelsesmæssige styrke.

Geranium er en flerårig busk med hårde takkede hjerteformede blade og tætte røde blomsterskærme. Den tilhører pelargonium-slægten, der omfatter over 200 forskellige arter.

Geraniumolien er velegnet til at afslappe sindet, dæmpe ophidselse, lette frustrationer og irritabilitet. Den giver en god centrering, og er især god ved kroniske og akutte angstanfald og stress.

Ifølge aromaterapeuter er Geranium-olien virksom ved følgende tilstande i:

Psyken: Kronisk angst – Ophidselse – Frustrationer – Irritationer – Overanstrengelse – Stress – Centrerende – Beroligende – Elskovsfremmende – Sensuelt frigørende – Fremmer intuition og fantasi – God til perfektionister og arbejdsnarkomaner – Til personer hvor rationalitet og personlig handlekraft fortrænger følelser.

Kroppen: Betændelse – Mavekatar – Tyktarmskatar – Psoriasis – Eksem – Acne – Børnesår – Fodsvamp – Nerve/øjen/led-smerter – Hæmorrider – Åreknuder – Kraftig menstruation – Sløvhed – Diarré – Lymfeproblemer – Klimakterieproblemer – Barnløshed.

Duftmæssigt kan Geranium med fordel blandes med:

Bergamotte – Fennikel – Grape – Jasmin – Enebær – Lavendel – Citron – Lemongrass – Neroli – Cypres – Frankincense – Isop – Neroli – Palmarosa – Rose – Sandeltræ

Aroma: Sød og blomsteragtig, frisk og grøn, let citrusagtig og stærk.
Indeholder: a-pinene, myrcene, limonene, menthone, linalool, geranyl acetate, citronellol, geraniol og geranyl butyrate.
Husk altid at konsultere din læge ved fysiske eller psykiske symptomer. Aromaterapi skal ikke erstatte et lægebesøg, men blot være et supplement til en ansvarlig behandling.