Isops historie
Isops jødiske navn er Ezob, hvilket betyder “hellig urt”. Romerne brugte den til at beskytte mod pest og til desinfektion af de syges boliger. Isop blev også dyrket i middelalderens klosterhaver, og dens olie blev brugt i supper, saucer og likør som f.eks. chartreuse. Den var kendt for sin virkningsfulde slimløsende effekt.
Isop er siden tidernes morgen brugt som rituel, kulinarisk og medicinsk urt. Jøderne har brugt den til rensning af templer, og den er symbol på spirituel renselse i forbindelse med dåb og syndsforladelse.
Isop er en 20 -60 cm høj busk med smalle blade og blåviolette, pink eller hvide blomster. Den er stærk aromatisk, og tiltrækker sværme af bier og sommerfugle.
Ifølge aromaterapeuter er isop-olien virksom ved følgende tilstande i :
Psyken: Dårlig koncentrationsevne – Mental træthed – Melankoli – Pessimisme – Styrker følelsen af personlige grænser – Holder negativ indflydelse og “onde ånder” væk – God til personer, der påvirkes for meget af andres humør og sindsstemninger.
Kroppen: Lav vitalitet – Åndenød – Nedsat immunforsvar – Forkølelse – Influenza – Infektioner – Bronkitis – Svælgkatar – Bihulebetændelse – Appetitløshed – Træg fordøjelse – Oppustet mave – Væskeansamlinger – Gigtsmerter.
Duftmæssigt kan Isop med fordel blandes med:
Geranium – Appelsin – Mandarin – Rosmarin
