Timians historie
For 3.500 år siden brugte sumererne timian som desinfektionsmiddel ved at brænde den, og ægypterne brugte den til balsamering. De gamle grækere kaldte urten for “thymon”, der betyder “at desinficere”, men de kaldte den også “Thumon”, der betyder “mod”. Romerske soldater badede i timian, før de skulle i kamp, og i middelalderen var kviste af timian vævet ind i riddernes tøj, inden de drog i krig.
Timian er en hårdfør plante, der bliver op til 40 cm høj. Den er oprindeligt hjemmehørende i middelhavslandene, men gror i dag i hele verden, hvor der er tempereret klima. Spanien er den største producent af æterisk timianolie.
Timian har en styrkende effekt på åndedrættet. Dens slimløsende og bakteriedræbende egenskaber gør den velegnet til at bekæmpe infektioner. Timian udrenser også kroppen efter forkølelse eller influenza.
Psykisk har timian en oplivende effekt og opliver Ånden. Den er især velegnet ved depressioner, pessimisme og tvivlen på sig selv.
Ifølge aromaterapeuter er olien virksom ved følgende tilstande i:
Psyken: Kronisk angst – Nervøs træthed – Melankoli – Lavt selvværd – Apati – Frygt – Bekymringer – Tvivl på sig selv – Fremmedgjorthed – Genopbygger moralen på et meget dybt plan – Giver spirituelt vigør – Oplivende effekt mentalt og følelsesmæssigt – Styrker handlekraften – Giver tapperhed – Styrker modet.
Kroppen: Infektion – Kronisk træthed – Kortåndethed – Hoste – Bronkitis – Forkølelse – Influenza – Kuldskærhed – Muskelømhed – Forbedrer hjerteslag – Øger blodcirkulation – Blodmangel – Hårtab – Gigtsmerter – Ledbetændelse – Øger appetitten – Letter udspilet mave – Vinddrivende – Afhjælper luft i maven – Underlivsinfektion – Urinvejsinfektion.
Duftmæssigt kan Timian med fordel blandes med:
Bergamot – Grape – Citron – Lavendel – Fyr – Eukalyptus – Pebermynte – Sandeltræ
