Frankincensens historie
Frankincense spillede en stor rolle i det religiøse liv i de gamle ægyptiske, babyloniske, persiske, jødiske, græske og romerske samfund. Det er nok den vigtigste ingrediens i røgelse nogensinde. Frankincense er nævnt 22 gange i bibelen, og var en af de olier, der blev præsenteret som gave for Jesus-barnet. Den blev også brugt til kohl, som de ægyptiske kvinder malede på øjenlågene.
Frankincense eller Olibanum er et lille 3 – 7 meter højt træ med smalle blade og hvide eller lyserøde blomster. Der skæres et snit i stammen, hvor den mælkehvide oleoharpiks siver ud. Harpiksen størkner og derefter destilleres harpiksen og omdannes til æterisk olie.
Psykisk har Frankincense dybtgående psykologiske og spirituelle egenskaber. Den er en hjælp ved meditation, og bruges til at berolige og rense intellektet med. Den standser mental aktivitet, baner vejen for dybere koncentration, og lader ånden flyve sine egne veje.
Ifølge aromaterapeuter er frankincense-olien virksom ved følgende tilstande i:
Psyken: Rastløshed – Depression – Mental uro – God ved bøn og meditation – Standser for megen mental aktivitet – Hjælper med at skabe fokus på spirituel bevidsthed – Angstdæmpende – Giver mulighed for at transendere bevidstheden.
Kroppen: Nervøse spændinger – Irritation pga. stress – Søvnløshed – Bronkitis – Astma – Trykken for brystet – Infektioner – Bihulebetændelse – Strubekatar – Smerter i forbindelse med gigt, menstruation og maveproblemer – Nedsat immunforsvar.
Duftmæssigt kan Frankincense med fordel blandes med:
Bergamot – Kardemomme – Cedertræ – Kamille – Geranium – Ingefær – Myrra – Vanilla – Benzoe – Fennikel – Mandarin
